Steen Ole Jørgensen
Antal deltagere:17
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland
Steen Ole Jørgensen er uddannet journalist og lærer, og har arbejdet ved Danmarks Radio, været freelance journalist, lærer og leder af en friskole. Han har skrevet en serie på 5 bøger om demokratiets udvikling. Siden 2015 har han holdt foredrag om demokratiets udvikling. Efter at have boet 50 år i Århus er han nu vinbonde i Morild.
I 1769 var der 5.000 landsbyer i Danmark. Gårdene var samlet omkring gadekæret, og markerne var fordelt i små strimler, så alle fik lige meget af den gode og den dårlige jord, og man måtte dyrke markerne i fællesskab. De fleste gårde var fæstegårde, og meget af den bedste arbejdstid gik med hoveri hos herremanden. Foruden arbejdskraft skulle fæstebonden også levere redskaber til arbejdet på herregården. Landet blev styret af den enevældige konge og adelen. De store landbrugsreformer, der blev startet i slutningen af 1700- tallet var grundigt forberedt og forløb fredeligt. Kodeordene var: Effektivisering (udskiftningen gjorde, at gårdens jord blev samlet og gården flyttet ud til sine marker), bedre vilkår, selveje, socialhjælp, fri mobilitet (opgør med stavnsbåndet). Bønderne blev ikke rigere, for i stedet for fæsteafgift, skulle der betales afdrag og renter, men man arbejdede nu for sig selv. Med denne fredelige revolution opstod der flere sociale klasser: godsejere, gårdejere, husmænd, landarbejdere og tyende samt landsbyerhverv (f.eks. smed). Ved jordlovene i 1919 afgav kirken og staten jord, så der blev oprettet 28.000 statshusmandsbrug. Struense var kommet til Danmark som livlæge for Christian d. 7, men fik hurtigt politisk magt. I sin korte tid ved magten arbejdede han for en ændring af magtstrukturen: Adelens og kirkens magt blev forringet, og folket (= bønderne) fik flere rettigheder. I 1814 blev skolepligten indført for alle børn. Den er senere ændret til undervisningspligt. Med grundloven 1849 indførtes konstitutionelt (indskrænket) monarki, en mere demokratisk styreform - dog ikke i hertugdømmerne, selv om kongen var hertug dernede. Grundtvig var fra starten modstander af det spirende demokrati, som han kaldte pøbelvældet, men efter at have deltaget i Stænderforsamlingen i Roskilde skiftede han mening, så han endte med at være en del af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Hans største fortjeneste er dog oplysningsarbejdet og oprettelsen af højskoler. I 1901 indførtes parlamentarismen: Det regerende parti må ikke have flertallet imod sig. 1915 fik også kvinder og tyende valgret. Valgretten gjaldt for personer fra 25 år, der havde indfødsret og fast bopæl i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.