Referat: Det danske postvæsens jubilæum

Lars Kjærgaard, Aarhus

Tirsdag d. 10. december 2024
Antal: 30
Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

Den 24. december 1624 underskrev Christian d. 4. en reces om et regulært postvæsen med faste ruter gennem landet. En reces var nærmest en lille dellov blandt mange andre, og det var selvfølgelig ikke Christian selv, der udfærdigede loven, men det fremgår af det oprindelige forslag til ruter og de endeligt vedtagne, at han her, som i alt andet, blandede sig. Bl.a. ønskede han ruten til Holsten og op gennem de Skånske lande udvidet, men en rute gennem Vendsyssel syntes han ikke var nødvendigt. Vendelboerne, som i øvrigt alle vestjyder, kunne ved lejlighed dukke op på kontoirerne (udtales på fransk) for at se, om der skulle være post til dem. Herremændene og andre med behov, f.eks. de store skudehandlere, udnævnte derfor en ”opsamler” til jobbet. Fra Vendsyssel måtte opsamleren til Aalborg. Posten blev bragt frem med ryttere eller åbne vogne, men da posten ofte nåede frem, tilsølet, regnvåd og også stærkt forsinket, fordi kuskene tog passagerer med, fabrikerede man allerførst i 1800-tallet den berømte gule kuglevogn, hvor brevene lå beskyttede, ikke gned mod hinanden, og hvor der ikke kunne fragtes mennesker i. Betaling foregik ved afsendelse for noget af ruten og modtageren betalte for resten ved modtagelsen. Over lange afstande måtte der jo skiftes heste og ved f.eks. bælterne også vogn, og kuglen kunne derfor spændes af og flyttes over på nyt køretøj. Dette flerdelte betalingssystem var overordentlig upraktisk for post til udlandet, så i 1840 dukker engangsbetalingen i form af frimærkerne op i England. På det tidspunkt forsvinder også behovet for den hestetrukne transport og udbringningen overtages af først tog, siden bil. En 400 år gammel bog med denne postreces har altid tilhørt familien ved Ledet i Skøttrup øst for Løkken. Hvorfor bogen har det, står hen i det uvisse, for familiegården var bestemt ikke af en sådan størrelse, at de havde behov for at vide noget om posten. Måske snarere de recesser, der handlede om landbrug, for i flere generationer har familien været temmelig veluddannet, kunnet læse og skrive og hjulpet andre i lokalsamfundet, når der var behov for hjælp. En af dem kunne ovenikøbet latinsk, dvs. læse de latinske bogstaver, som brugtes om stednavne og embedshandlinger i officielle papirer midt i den gotiske håndskrift. Her i Vendsyssel er Larsen-Ledet et velkendt navn fra den offentlige debat først og midt i 1900-tallet. Foredragsholderens mor var en Ledet. Når den nuværende ejer dør, skal Lokalarkivet i Hjørring arve bogen.