Aktivitetskalender 1. halvår 2025

Program for 1. halvår 2025

Tirsdag den 21. januar 
Generalforsamling. 
Dagsorden udsendt på mail. 

Efter generalforsamlingen fortæller vores bestyrelsesmedlem Jens-Peter Fage. Da landgangsbroen hen på formiddagen den 22. juni 1904 blev monteret på udvandrerskibet NORGES skibsside, blev det med ét klart for alle de ventende passagerer på Larsens Kaj i København, at rejsen til Amerika nu for alvor blev indledt. Fra København sejlede NORGE til Kristiansand og derefter til Kristiania. Begge steder blev nye passagerer taget ombord. Den 25. juni lød skibsfløjten fra NORGE, og skibet sejlede ud af Kristianias havn. Nu med i alt 727 passagerer og 68 besætningsmedlemmer – 129 var danskere. Ingen anede på dette tidspunkt, at NORGE mindre end tre døgn senere ville blive scene for en af dansk søfartshistories allerstørste skibskatastrofer. I foredraget vil en række personer med lokal tilknytning blive inddraget. En af dem er Kristen Julius Nielsen fra Sindal.  

Tirsdag den 11. februar
Steen Ole Jørgensen: Grundtvig og folket, adel og bønder, fra adelstyre til folkestyre. 

Foredraget fokuserer på de store landboreformer sidst i 1700-tallet med ophævelsen af stavnsbåndet, den begyndende frisætning af bønderne samt Grundtvigs tanker i 1800-tallet om folket, oplysning og folkestyre. Hvor den enevældige konge baserede sin magt på adelen, blev folkestyret baseret på folket. For Grundtvig var folket lig med bønderne. Bøndernes frisætning vil blive spejlet ind i den almindelige frisætning fra kirkens åg, som for alvor tog fart fra Reformationens start i 1500-tallet. I nutidigt perspektiv lægger foredragsholderen op til debat om spørgsmålet, om folket i dag er frisat eller stadig underlagt et åg? 

Tirsdag den 11. marts 
Torben Albret Kristensen, cand.mag.: Hvad lavede præsterne udenfor kirken. (FU) 

Tidligere spillede præsterne en endnu vigtigere rolle i lokalsamfundet, end de gør i dag. Først som myndighedernes yderste forpost, senere som ankermænd i den gryende kommunale administration. De tog sig blandt andet af skatteopkrævning, folketællinger og indberetninger, og i 1800-tallet sad de som formænd i skole- og fattigkommissionerne. Alt dette har sat sig spor i arkiverne, og vi kan finde spor af præsternes arbejde mange steder. For eksempel indeholder pastoratsarkiverne meget andet end blot kirkebøger, og dette righoldige materiale er værd at se nærmere på.

Tirsdag den 25. marts 
Ekskursion til Det Danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg. 

Ved besøget på udvandrerarkivet vil arkivar Bente Jensen give os en grundig introduktion til arkivet. Her bliver vi sat ind i hvordan og til hvad, arkivet kan bruges i forbindelse med slægtsforskning. Dernæst vil Jens-Peter Fage Madsen kort fortælle om Jacob A. Riis Leage of Patriotic Service i daglig tale kaldet JARL. Det forholder sig nemlig således, at arkivet for JARL, der består af 270 mere eller mindre omfattende læg/kasser befinder sig på udvandrerarkivet. Til vores besøg på udvandrerarkivet vil udvalgte dele af JARL-arkivet være tilgængeligt for os. Udvandrerarkivet råder ikke over egen P-plads, men man kan parkere på Frederiks Torv (mod betaling) eller på Saurs Plads (gratis).  I pausen serveres kaffe og den traditionelle arkivkringle. Kørelejlighed kan aftales via bestyrelsesmedlem Jan Rasmussen. 

Tirsdag den 8. april 2025, Hjørring bibliotek 
Claus Bryld, historiker: ”Fædrene åd sure druer”

Året 2025, der markerer 85-året for besættelsen og 80-året for befrielsen, kommer ganske givet til at rumme mange besættelses-relaterede arrangementer. I Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn har vi sammen med Hjørring bibliotek valgt at invitere Claus Bryld til at fortælle sin historie. Claus Bryld er søn af den tidligere topnazist Børge Bryld, der havde tætte forbindelser til Frits Clausen. Claus Bryld er således vokset op i skyggen af familiens nazistiske fortid. Man kan læse mere om Claus Brylds nyeste bog ”Fædrene åd sure druer” i denne artikel:   https://pov.international/clausbrydlvarjegblevetnazisthvistysklandhavdevu/.  
Foredraget foregår i bibliotekets mødesalen i Metropol. Medlemmer har gratis adgang og møder blot op. Andre køber billet. 

Tid og sted: Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring. 
Aprilmødet i bibliotekets mødesal i Metropol, Østergade 30 i Hjørring kl. 19, og samme tid ved Det Danske Udvandrerarkiv, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg. 
Øl/vand og brød kan købes i pausen ved møderne i Forsamlingsbygningen for 25 kr.  

Slægtsforskningscafé

Den første torsdag på datoerne 2.1., 6.2., 6.3.og 3.4. kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com .  

Workshop for slægtsforskere

To tirsdage i måneden på datoerne 14/1, 28/1, 11/2, 25/2, 11/3, 25/3, 15/4, 29/4, 13/5, 27/5, 10/6, 24/6  kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk   

Gotisk skriftlæsning

Lørdage på datoerne 11.1, 8.2, 8.3 og 12.4 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com .             

Samarbejde med Museumsforeningen Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum. Se henvisninger på vores hjemmeside.  

Kontingent 175 kr.
Hjemmeside: www.slfhj.dk    
(FU) i samarbejde med Folkeuniversitetet   

Bestyrelse:                                                                                                                                                    Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com  
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf, 2175 3259. E: lisesurland@gmail.com    
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf.  24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk   
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk       
Webmaster bestyrelsesmedlem Kathe Larsen                                                                                        

Referat: Det danske postvæsens jubilæum

Lars Kjærgaard, Aarhus

Tirsdag d. 10. december 2024
Antal: 30
Forsamlingsbygningen
Ref. Gunvor Johnsen

Den 24. december 1624 underskrev Christian d. 4. en reces om et regulært postvæsen med faste ruter gennem landet. En reces var nærmest en lille dellov blandt mange andre, og det var selvfølgelig ikke Christian selv, der udfærdigede loven, men det fremgår af det oprindelige forslag til ruter og de endeligt vedtagne, at han her, som i alt andet, blandede sig. Bl.a. ønskede han ruten til Holsten og op gennem de Skånske lande udvidet, men en rute gennem Vendsyssel syntes han ikke var nødvendigt. Vendelboerne, som i øvrigt alle vestjyder, kunne ved lejlighed dukke op på kontoirerne (udtales på fransk) for at se, om der skulle være post til dem. Herremændene og andre med behov, f.eks. de store skudehandlere, udnævnte derfor en ”opsamler” til jobbet. Fra Vendsyssel måtte opsamleren til Aalborg. Posten blev bragt frem med ryttere eller åbne vogne, men da posten ofte nåede frem, tilsølet, regnvåd og også stærkt forsinket, fordi kuskene tog passagerer med, fabrikerede man allerførst i 1800-tallet den berømte gule kuglevogn, hvor brevene lå beskyttede, ikke gned mod hinanden, og hvor der ikke kunne fragtes mennesker i. Betaling foregik ved afsendelse for noget af ruten og modtageren betalte for resten ved modtagelsen. Over lange afstande måtte der jo skiftes heste og ved f.eks. bælterne også vogn, og kuglen kunne derfor spændes af og flyttes over på nyt køretøj. Dette flerdelte betalingssystem var overordentlig upraktisk for post til udlandet, så i 1840 dukker engangsbetalingen i form af frimærkerne op i England. På det tidspunkt forsvinder også behovet for den hestetrukne transport og udbringningen overtages af først tog, siden bil. En 400 år gammel bog med denne postreces har altid tilhørt familien ved Ledet i Skøttrup øst for Løkken. Hvorfor bogen har det, står hen i det uvisse, for familiegården var bestemt ikke af en sådan størrelse, at de havde behov for at vide noget om posten. Måske snarere de recesser, der handlede om landbrug, for i flere generationer har familien været temmelig veluddannet, kunnet læse og skrive og hjulpet andre i lokalsamfundet, når der var behov for hjælp. En af dem kunne ovenikøbet latinsk, dvs. læse de latinske bogstaver, som brugtes om stednavne og embedshandlinger i officielle papirer midt i den gotiske håndskrift. Her i Vendsyssel er Larsen-Ledet et velkendt navn fra den offentlige debat først og midt i 1900-tallet. Foredragsholderens mor var en Ledet. Når den nuværende ejer dør, skal Lokalarkivet i Hjørring arve bogen.