Referat: Arkivbesøg i Vrensted

Besøg i Lokalhistorisk arkiv i Vrensted

Tirsdag d. 24. september 2024

Deltagere: 10 + 4 lokale

Sted: Byens Hus, Vrensted

Referent: Lise Surland

Vi blev i Slyngelstuen i ”Byens Hus” budt velkommen af Christa Nolde og Rikke Egebak Vestervig, der i fællesskab bestrider posterne som formand og næstformand for arkivet. Dette er blevet flyttet rundt mange gange, inden det havnede i ”Byens Hus”, den nedlagte skole, som stadig ejes af Hjørring Kommune. Her kan foreninger leje sig ind, og der foregår en masse aktiviteter, bl. a. fredagsbar. Rikke og Christa fortalte om Vrensted, der oprindelig var en rimeligt stor landsby, større end fiskerlejet Løkken, ja den havde endda et emigrationskontor. I dag er der ca. 300 indbyggere, som er stolte af, at de i modsætning til de fleste landsbyer, endnu har en købmand. I den lille by er der en lokalhistorisk forening med 200 medlemmer, men kontingentet er da også kun 25 kr. pr. år.

Arkivet får et kommunalt tilskud, der dog ikke dækker driften, selv om arbejdskraften udelukkende er frivillige. Christa og Rikke er i gang med at undersøge lovgivning vedr. arkiver og registrering, og de er så småt i gang med at registrere på Arkiv.dk. Men det er for dem lige så vigtigt, at der er skiftende udstillinger ud fra de ønsker og spørgsmål, de får fra besøgende. Vi fik historien om Ane Maries Hus, opført at sagfører Anders Olesen. Det blev i 1914 bygget til hans mor, som imidlertid døde, inden det var færdigt. I stedet blev det bolig for enlige ældre damer i Vrensted. Senere har det været børnehave, og arkivet har også i en periode holdt til her. Det var spændende at høre om, hvor mange aktiviteter, der foregår i ”Byens Hus”, selv om arkivet endnu kun fyldte en lille del af, hvad vi så og hørte. Efter en rundvisning i huset blev kaffen serveret i Slyngelstuen, og til alles store lettelse havde Jan traditionen tro medbragt hjemmebagt arkivkringle.

Referat: Den store indvandring til Danmark 1850-1920 og kilderne hertil

Historiker Henning Bender, Neksø: Den store indvandring til Danmark 1850-1920 og kilderne hertil

Tirsdag 10. september 2024
Deltagere: 28
Sted: Forsamlingsbygningen, Hjørring
Referent: Lise Surland

 
Gunvor Johnsen bød velkommen til de fremmødte, hvoriblandt der var mange gæster med svenske aner, samt til aftenens foredragsholder, Henning Bender. Gunvor bad deltagerne sende en tanke til vores formand gennem mere end 40 år, Per Maack Andersen, der er alvorligt syg. Derefter oplyste Gunvor om, at bestyrelsen er blevet suppleret med Jens-Peter Fage.
 
Indtil ca. 1850 bestod indvandrerne primært af norske og tyske håndværkere, handelsmænd og embedsmænd. Men på det tidspunkt var hungersnøden og uroen i Sverige så stor, at mange, især sydsvenskere, ville prøve lykken i Danmark eller rejse via Danmark til USA. De mere velstillede klarede sig hjemme i Sverige, mens underklassen prøvede lykken i Danmark. De var ikke just populære, for ganske vist fik de dobbelt så meget i løn som i Sverige, men lønnen var kun det halve af det, en dansker tjente.
Integrationen blev vanskelig, for danskerne mente, at svenskerne var dumme og beskidte, mens svenskerne mente, at danskerne var griske og umoralske, og at maden og boligerne var dårligere i Danmark. De fleste blev landarbejdere og piger på de store gårde. Hvad skulle man så bruge den sparsomme fritid til? Det skete ikke sjældent, at en pige blev gravid. I den situation var det en fordel at bo i Danmark, for her fandtes Fødselsstiftelsen i København og senere Fødselsanstalten i Århus, hvor også svenske kvinder kunne føde anonymt.
Men hvordan finder man sine svenske aner?
Ved nogle eksempler fortalte Henning Bender om besværlighederne ved at finde sine svenske aner:
Man kan lede i danske og svenske kirkebøger. Fra 1814 skulle præsterne føre til- og afgangslister, men det blev ikke gjort konsekvent, ligesom Politiets Registerblade heller ikke er komplette. I Danmark førtes folketællinger hvert 5/10 år. I Sverige førtes systematisk ind- og udflytning.
https://www.ddd.dds.dk er ikke fuldt udbygget, men i Hjørring Amt er alle folketællinger frem til 1901 ført ind.
www.ancestry.se/search/collections/61607  er en meget fin database.
Men selv med de bedste databaser, kan det være følge at følge en person, f. eks.
Janne Petersson Törngren, f. i Blekinge 1856, død i Gudhjem 1931:
Janne Petersson Törngren > Janus Peter Torngren > Jan Pedersen Thorngren > Janne Thorngren > Janne Petersson Tørngren> Janne Thorngreen > Janne Petersen Tørngreen.
Fatalt blev fejl i oplysninger for Andreas Bengtsson, der var født i Sverige, men var dansk statsborger og siden 1855 havde boet i Danmark. Han skulle besøge sin svigersøn i South Dakota i 1902. Da han d. 20. oktober 1902 ankom til Ellis Island, blev han afvist p. gr. a. uoverensstemmelser ved navn Andreas Bengtsson > Andrew Benson, og nationalitet dansk statsborger/svensk.
I 1871 blev jernbanen ført helt til Frederikshavn, dog med en omvej over Hjørring, da landskabet var mindre kuperet den vej. Til dette arbejde kom så mange svenskere, at det blev annonceret, at der ikke måtte komme flere. Selv til Hirsholmene kom de. Ved folketællingen 1880 var øerne det sted i Hjørring Amt, hvor der procentuelt var flest svenskere (9,2 %).
Trods uvilje mod ”de fremmede” forløb integrationen hurtigt og vellykket.
 
Det har været svært at få alt med fra det spændende foredrag, men hele Henning Benders power-point findes på https://henningbender.dk