Tirsdag d. 16. maj 2023
Egnssamlingen for Østvendsyssel
Hedegårdsvej 28 og Højskolevej 1, Try, 9330 Dronninglund
Deltagere: 25
Referent: Lise Surland
I Landsbyen Try mellem Hjallerup og Dronninglund ligger en lille oase: Det tidligere Try Museum er blevet til Egnssamlingen for Østvendsyssel.
Try Museum blev oprettet i 1929 på initiativ forstander for Try Højskole, Frode Fogt. Fra 1962 til 2017 var det en del af Brønderslev kommunes statsanerkendte muse-um. Men kommunen havde fået for mange gårdspladser at passe, så de effekter, der kunne bruges på de øvrige museer, blev flyttet dertil, og resten af samlingen skulle destrueres.
En gruppe frivillige, der i dag tæller ca. 360 medlemmer, besluttede at danne for-eningen ”Egnssamlingen for Østvendsyssel” og overtage bygningerne med de ef-fekter, der var tilbage. Egnssamlingen får ingen offentlige tilskud. Indtægterne, ca. 100.000 kr. pr. år, fås fra entréer, kontingenter og sponsorater.
De 2 huse og et mindre gårdanlæg rummer lokalhistorie fra stenalderen frem til vo-res egen tid med bl. a. smedje, skomagerværksted, landhandel og endda søndags-skole.
Året igennem er der aktivitetssøndage, tilpasset årstiden. Alt drives af de frivillige, der reparerer udslidte ting og laver kopier af gamle redskaber.
I dette område behøver kommunen ikke oprette aktivitetscenter! I Egnssamlingen er der nok at lave for dem, der har lyst.
Aftenen sluttede med kaffe, boller og æblekage i stuehuset, der, når vi sad tæt, lige netop kunne rumme 25 personer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.