Referat: Thomas Bisp - Den sidst henrettede på Hjørring Galgebakke

Museumsdirektør Anne Dorthe Holm, VHM

Tirsdag d.14. februar 2023 kl. 19.00

Sted: Det Gamle Rådhus                       

Deltagere: 17

Referent: Gunvor Johnsen 

Slfhj har i årenes løb haft flere arrangementer, hvor en historiker eller arkæolog fra Vendsyssel Historiske Museum først har introduceret et emne for os, som museet pt har udstilling om, hvorefter vi efter kaffe har haft omvisning i udstillingen. Denne aften handlede det om udstillingen ”Forbrydelsens ansigt ”. Hovedattraktionen her er Thomas Bisp fra Brovstegnen, som museet mener, de ejer det meste af skelettet af, hvor det med en kæmpe nagle gennemborede kranium er den mest spektakulære del. I alle fald blev Thomas halshugget i Hjørring den 22. juli 1822. Heldigvis blev han benådet af kongen, så han slap for at få hugget en hånd af og knibning med gloende stænger i levende live, men miste hovedet gjorde han, for derefter at komme på hjul og stejle ved udfaldsvejen mod Skagen til skræk og advarsel for andre, der kunne finde på at give deres kone rottekrudt.

Medforbrydersken, hans tjenestepige Ane Margrethe, måtte blive i arresten i et helt år efter dommen, fordi hun, i det halve år inden der faldt dom, hvor både hun og Thomas sad i forvaring, var blevet gravid med ham! Altså måtte man vente med at sende hende til Viborg Tugthus, til barnet var født og så gammelt, at det kunne bortadopteres. Da kvinder ikke fik dødsdom, forsøgte Thomas´ forsvarer at lægge skylden på hende, men det lykkedes desværre ikke for Thomas. Han blev dømt efter Chr. 5.s Danske Lov fra 1683, som godt nok nu var begyndt at virke noget gammeldags. Staten var begyndt at få øjnene op for, at forbrydere var en gratis arbejdskraft, hvis de altså var levende. 

Når der er tvivl om, hvorvidt det virkelig er Thomas´ skelet, skyldes det, at familien tilsyneladende fik lov til at nedtage liget fra stejlen næste nat, og det kendte skelet blev først fundet ved noget vejarbejde næsten 80 år senere. Hvorfor der ikke er foretaget DNA test på tænderne og på den efterlevende slægt, ved jeg ikke. Thomas havde nemlig flere børn med sin kone, og det var hans ældste søn på 18 år, der fulgte ham til retterstedet. Det har selvfølgelig medført en debat, som i øvrigt føres på mange museer for tiden, om det er etisk i orden at udstille rester af navngivne menneske. Heldigvis mener Thomas´ efterkommere, som også kommer til orde på udstillingen, at det er helt fint, at hans historie kommer frem, inkl. hans kranie med nagle. 

Udstillingen viser også en anden, ukendt forbryders skelet, som bemærkelsesværdigt mangler højre hånd, samt grumme bøddeløkser, tunge lænker og låse, knibtænger og den omtalte Lovbog.