Invitation til foreningens medlemmer

Danske Slægtsforskere Aalborg kommende arrangementer

Understøttelse til fattige og gamle

14. september 2022 kl. 19.00 - 21.00

Seminarrum 2.132, Kroghstræde 3, Seminarrum 2.132, 9220 Aalborg Øst (vis på kort)

åbent arrangement for medlemmer og gæster, handicapvenlig adgang


Erik Kann: Understøttelse til fattige og gamle


I samarbejde med Folkeuniversitetet arrangerer vi et foredrag med Erik Kann.

Gennemgang af fattig- og alderdomsunderstøttelse fra ca. 1600 til ca. 1900. Du skal arbejde og forsørge dig selv og din familie. Sådan har det herskende socialpolitiske dogme lydt igennem århundreder. Men sådan har virkeligheden ikke altid været, og du har sikkert fra tid til anden mødt udtryk som ”Lever af almisse”, ”Forsørges af sognet”, ”Fattiglem”.

Udtryk der fortæller, at samfundet ofte måtte træde til og sikre den mest basale overlevelse. Mange tror fejlagtigt, at der ikke findes noget om fattige og gamle. Tværtimod. Der er masser! Med fattigforordningen 1803 og forordningen om alderdomsforsorg 1891 som omdrejningspunkter kommer du på en spændende men bestemt ikke altid lige munter rejse ind i den del af arkiverne, hvor du kan finde oplysninger om fattighjælp og alderdomsforsorg. Du skal med på fattiggården i Rønne for at se, hvad de gamle fik at spise, du skal med, når sogne lukker kassen i for en ansøgning om midlertidig hjælp og meget mere.


Med venlig hilsen

JannaMary Thomsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.