Fra fattiggård til plejecenter
v/ Lone VenderbyArkivar ved Hjørring Kommunearkiv
Sted: Rådhuskælderen
Slfhj og FU.
Deltagere: 37
Referent: Gunvor Johnsen
Med syvtommersøm blev det slået fast, at der ikke er noget, der hedder ”de gode, gamle dage”. Som optakt til det efterfølgende besøg i Vendsyssel Historiske Museums aktuelle udstilling fortalte Lone levende og engageret om udviklingen indenfor omsorg for de nødlidende. Indtil ca. 1850 blev de elendige, de gamle, de forladte børn og de psykisk syge sendt på rundtur i sognene. Der skulle bare af ”lejerne” gøres rede for, én gang om året, at de modtagne personer stadig var i live. Først med indførelsen i 1849 af den grundlovssikrede ret til fattighjælp, hvis forsørgelsen ikke påhvilede andre, begyndte udviklingen frem mod nutidens plejecentre. Betingelsen for at få hjælp var, at man uforskyldt skulle være kommet i nød, og så skulle det i øvrigt være så uattraktivt som muligt at være på kommunekassens bekostning, så man inspireredes til at komme ud igen i en fart. En ting var de slette boligforhold, op til 6 på hvert værelse, og at der skulle arbejdes, f.eks. ved at slå skærver, man fortabte også sine borgerrettigheder 10 år ud i fremtiden, også selv om det var ens fraskilte eller døde ægtefælle, der havde modtaget hjælp. Langsomt, med nye love, 1891 bortfald af økonomisk hjælp til læge, jordemoder og begravelse som udløser af fortab, 1907 indførelse af begrebet ”værdigt trængende,” der kunne få hjælp uden tab af rettigheder, og 1933 hvor fattiggårdene bliver til arbejdsanstalter og forsorgshjem, forbedredes situationen, selv om vurderingen af behovet oftest mere var et skøn end en ret. 1957 kom loven om Folkepension og i 1961 bortfaldt loven om tab af rettigheder helt.
Fattiggårde | Alderdomshjem | |
Ikke-værdigt trængende | Værdigt trængende | |
Skam | Ære, også for byen | |
Pligt | Ret | |
Straf | Belønning | |
Arbejde | Lommepenge | |
Udgangsforbud | Personlig frihed til kl. 21.30 | |
45 -90 gr kød | Over 100 gr kød om dagen |