Borgerforslag: Fri adgang til aviser - Din stemme tæller

Danske Slægtsforskere har oprettet et borgerforslag om fri gratis adgang til historiske aviser i hele landet.


Vi vil gerne opfordre jer til at stemme for forslaget 

Og få meget gerne venner og familier til også at stemme for forslaget.

Der kan skrives under på borgerforslaget her: Fri online adgang til historiske, danske aviser i hele landet for alle borgere

Som der står i begrundelse for borgerforslaget:

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at alle borgere har fri og gratis online adgang til historiske, danske aviser, uanset hvor borgerne måtte befinde sig (herunder også hjemmefra). 

Regeringen pålægges at etablere de nødvendige juridiske, licensmæssige og økonomiske rammer for, at historiske, danske aviser kan tilgås hjemmefra. Det gælder de aviser, der i dag er helt eller delvist tilgængelige gennem Mediestream samt øvrige aviser, uanset om de betragtes som ejerløse eller har ejerforhold.

Som led heri skal regeringen undersøge og gennemføre en ordning, hvor modtagelse af offentlig mediestøtte forpligter medievirksomheder til at medvirke til, at deres historiske avisudgivelser ældre end 20 år, kan stilles til rådighed for offentligheden.

Adgang til aviserne i Mediestream er i dag kun for de privilegerede. Den fulde adgang til aviserne inden for de seneste 100 år kræver adgang til Det Kongelige Biblioteks afdelinger i Danmark, der befinder sig i København, Aarhus, Roskilde og Herning. Mange danskere har således ikke umiddelbar adgang til hele avisbasen.

En mindre andel aviser, der betragtes som ejerløse, er i et vist omfang tilgængelige via biblioteker og andre institutioner, men denne adgang er ikke det samme som fri adgang hjemmefra for alle borgere.

Så vær med til at sikre, at vi alle for fri og bedre adgang til vores alle sammens historie.


Referat: Miinutmillionærer

Minutmillionærer, gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger

Professor i historie Poul Duedahl

 

Tirsdag d. 17. november 2026
Antal:72 heraf 29 fra Slægtshistorisk Forening, på biblioteket.
Ref. Gunvor Johnsen   

Aftenens foredragsholder er vidende, velforberedt og morsom. Og da emnet, set med nutidens øjne grinagtigt, blev det en festlig aften. Poul Duedahl har i år udgivet bogen: Minutmillionærer, gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger, som handler om alle de baryler, som mere eller mindre lovligt og lyssky tjente millioner under 1. verdenskrig, og som mistede det meste, da krigen sluttede. Danmark var neutralt og kunne tjene masser af penge ved at handle med især Tyskland, som i løbet af krigen kom til at mangle næsten alt. Først mærkedes det på maden til soldaterne, så alt hvad der kunne føres til København af mere eller mindre selvdøde dyr af enhver slags, også fra Zoo, blev kogt i 20 min., hvor fødevarestyrelsen forlangte 2 timer, blev hældt i dåser med godt med paprika, og da det blev opbrugt, så raspede røde mursten. Mange dåser var så forrådnede, at togvognene eksploderede på vej til Tyskland, og de arme soldater måtte sidde på das med diarre i timevis, måske ligefrem dø. Deres held kunne være, når feltkøkkenet rådede over en gullaschkanon, hvor dåsemaden så blev kogt igen. Alle de nu kogte larver i dåserne blev et godt proteintilskud, men mange var ikke så heldige. På et tidspunkt syntes de tyske myndigheder, at de måtte statuere et eksempel, så en af de danske storsælgere blev lokket i en fælde og dømt en måneds fængsel på egen kost! Da det ikke længere - efter ca. 2 år - var muligt at skaffe mere kød, måtte der findes nye måder at tjene penge på, f.eks. voksede aktiehandlen og transportsektoren til søs enormt. Nogle var fornuftige, som f.eks. en kendt reder fra Svendborg ved navn Møller, men andre lånte penge i banken, brugte deres pensionsopsparing eller solgte deres huse, for at få del i milliongildet. Resultat: de allerede virkelig fattige fik det dårligere, for deres fødevarer blev dyrere. De fleste alm. borgere fik en lille andel i en stigende velstand og en elite, de nyrige, blev absurd rige lynhurtigt og brugte pengene lige så hurtigt, bare for at vise at de kunne, men foragtet af ”de gamle penge”. Emma Gad måtte skrive en bog om god opførsel! Tænde cigarer med 100 kr. sedler, skyde til måls på Rådhuspladsen efter fyldte champagneflasker, installere elskerinder fra revy- og teaterscenen, opkøbe herregårde og klitter i sommerlandet, you name it! Tv-serien ”Badehotellet” har fint indfanget det spil om de tomme klitter med fremtidens sommerhuse på i en af udsendelserne. På Bangsbo blev der serveret guldfiskefileter og lotussuppe og sølvtøjet smidt i voldgraven for sjov. 

Men da krigen slutter brister boblen. Der er ikke brug for transporten eller fødevarerne længere, udlånerne forlanger deres penge tilbage, og ganske mange må gå i Vridsløselille Statsfængsel. Men selvfølgelig var der penge under madrassen, og fængselsbetjente var meget lavtlønnede, så cirkusset kunne fortsætte med god mad, samkvem og fortsatte forretninger. I de officielle google-papirer om fængslet fremgår kun, at der sad man isoleret og med hætter på uden for cellen til 1924. Folkeviddet vidste noget andet!

Slægtscafe d. 3. december 2026

Foredrag i Slægtsforsknings Cafeen

Torsdag den 3. december 2026, kl. 14.30 til 16.30

Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet.

Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkager halvvejs.

Jerslev-fruen der forsvandt

Denne gang får vi besøg af Mads Thomsen, født på det lille husmandssted “ Toftvad “ i dag Sterupvej 111, mellem Jerslev og Sterup, her voksede han op sammen med far, mor og med tiden 2 mindre brødre, indtil pludselig en dag i april 1972:

“Jerslev-fruens” forsvinden, stod der i aviserne.

26. april 1972 kørte Sonja Thomsen, mor til 3 drenge, til “damefrisøren” og hun kom aldrig hjem igen. Mads Thomsen, den ældste søn var 14 år, nu fortæller han om hvordan savnet og sorgen har påvirket livet, set i “bakspejlet”, her godt 50 år efter.

Venlig hilsen

Per V. Nielsen, Jens-Peter Fage Madsen og Jan Rasmussen

jebrasmussen@gmail.com Tlf. 20224642 tlf. 27649277 tlf. 20296777

Slægtsforskningscafeen - en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.

Slægtscafe d. 5. november 2026

Foredrag i Slægtsforsknings Cafeen

Torsdag den 5. november 2026, kl. 14.30 til 16.30

Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet.

Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkager halvvejs.

Saltum Apothek

Denne gang får vi besøg af Ruth Knudsen, der er tidligere var ansat som farmaceut på Saltum Apotek. Ruth er tilknyttet Egnssamlingen i Saltum, hvor man kan se effekter og interiør fra det gamle apotek.

Ruth Knudsen vil ud over at fortælle om egnssamlingen i Saltum også fortælle om de danske apoteker og lægemidlernes historie, herunder også om kvaksalvere og kloge mænd og koner.

Venlig hilsen

Per V. Nielsen, Jens-Peter Fage Madsen og Jan Rasmussen

jebrasmussen@gmail.com Tlf. 20224642 tlf. 27649277 tlf. 20296777

Slægtsforskningscafeen - en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.

Referat: Samarbejdsaften

Samarbejdsaften

Tirsdag d. 20. oktober  2026
Antal:12. Forsamlingshuset
Ref. Gunvor Johnsen   


På samarbejdsaftenen udveksler vi erfaringer, som vi har gjort i forbindelse med, hvad vi nu hver især arbejder med lige nu. Og det er meget, meget forskelligt.


Hvor finder man et arkiv over nedgravede olietanke i haven? Kommunearkivet i Sindal
Hvor finder man en forbryderforfar? Banditten.dk 
Hvor finder man noget om alle de lokale småforbrydere, underdanmark? Aviserne.  


Flere var i gang med at tjekke gamle notater, som man lavede, da man var nybegynder. Eller hvor man i hastværket har stolet lidt for meget på FamilySearch.

Nogle arbejdede med familieskrøner. F.eks. familiehistorien om den ”uægte” fætter, der endte med foreløbig at handle om 10 uægte halvsøskende på Sydfyn. Kilde: Lægd og Viborg Landsarkiv.  

2 deltagere, som begge arbejdede med familier i området omkring Løkken og Nr. Lyngby opdagede, at de var i familie med hinanden og fik hjælp til gårdenes beliggenhed af en tredje deltager, der arbejder med gårdenes placering og ejerskab i Sdr. Harritslev. 

En deltager havde sat sig for at bevise venskabet/bekendtskabet mellem sin oldefar og Thomas Olesen –Løkken. Det krævede, at man gennemgik  arkivet i Vrensted papir for papir! 

Endelig ville en gerne have gode råd/ hjælp til at arbejde med fotos. Jens- Peter kunne fortælle, at han havde forsøgt sig med ChatGPT: På resultatet optrådte en kirke, som overhovedet ikke var på originalbilledet, og en forretning havde fået nyt navn. PAS PÅ!

Referat: Kriminalitet og straf

Kriminalitet og straf – fra middelalder til retsplejereform i 1919

Anne Katrine Holm Pedersen, ph. d. studerende ved Stockholm Universitet


Tirsdag d.13. november 2026 
Antal deltagere:23
Sted: Forsamlingsbygningen
Referent: Lise Surland


I middelalderen blev der begået mange mindre og større forbrydelser. De fleste forbrydere blev idømt bødestraf, men for større forbrydelser blev man idømt meget strenge straffe som hængning, kagstrygning, hjul og stejle, samt brænding på bål. I løbet af 1200-tallet kom de danske landskabslove: Skånske Lov 1206-1212, Sjællandske Lov 1220-1240, Jyske Lov 1240. Det var en periode med forandringer på flere fronter. Klimaet blev varmere, der blev større velstand i samfundet og magten gik fra adelen over til kongen og kirken. I senmiddelalderen fik kirken dog mindre magt, mens kongen fik mere.

I 1507 blev Lars Graveløv på Læsø anklaget for kætteri: Han skulle angiveligt have haft et incestuøst forhold til et næstsøskendebarn. Sex var på den tid forbudt op til 4. slægtsled, hvilket var vanskeligt at undgå i så lille et samfund som Læsøs. ”Offeret" var allerede blevet brændt på bålet. Selv om hans familie forsvarede ham, blev Lars landsforvist. 

Ved reformationen i 1536 afstod kirken al ret til jurisdiktion. Kongen er Guds stedfortræder på jorden. Der blev idømt strengere straffe, da man mente, at Gud ellers ville straffe hele samfundet. I en sag i Aalborg i 1537 blev Jens Vognførers hustru Anne Hansdatter og Blasius Isfelder idømt strenge straffe for hor: Anne Hansdatter blev druknet og Blasius Isfelder blev halshugget.

Efter reformationen skulle al hekseri og trolddom afskaffes. Den første hekseproces blev ført i Stege i 1540 og den sidste på Falster i 1693.

Tugt- og Børnehuset blev oprettet 1605. 

For at få afskaffet hekseri og trolddom, udsendte Christian 4. i 1617 trolddomsforordningen, som straffede overdreven luksus ved bryllupper og begravelser, samt  løsagtighed og løsgængeri. 

Den engelske filantrop og fængselsreformator John Howard  besøgte i 1781 Stokhuset i København. Dette besøg blev starten på en ændring af forholdene i de danske fængsler. Hygiejnen blev forbedret, og straffene gradueret efter forbrydelsens alvor. Retssystemet blev moderniseret: Vridsløselille blev et forbedringshus, mens mere hårdkogte fanger blev anbragt i Horsens Tugthus. Begge fængsler var opbygget efter engelsk mønster med 5 grene, og stod man i centrum, kunne man se alle celler. Alle celler havde eget vandkloset.

Et eksempel på en indsat: Arbejdsmand Christian Pedersen var ældst af 18 børn. Faderen var fordrukken. Christian blev gift, men boede ikke sammen med sin kone. Han forsøgte i 1878 selvmord, men det mislykkedes. Derefter stjal han et par sko – fængsel var nok bedre end fattiggård.


De 3 ræsonnementer for moralsk fordærv:
1. Liberalkonservativ forklaring – ikke stærk i ånden.
2. Kontekstuel forklaring – miljø og opdragelse.
3. Strukturel forklaring – den fødte kriminelle.
Det inkvisitoriske princip: Man er skyldig, til det modsatte er bevist.


Fejøsagen 1882-1885:

Der blev fundet et dræbt drengebarn, og Ane Christiansen blev straks mistænkt. Hun indrømmede overfor birkedommeren i 1883, at hun var flyttet til sin mor på Fejø, hvor hun fødte et barn og dræbte det. Ane blev dømt 5 år i tugthus. Moderen blev dømt tugthus på livstid for at have fået ideen. En fængselslæge undersøgte Ane og fandt, at hun aldrig kunne have født et barn. Birkedommer Freuchen, der fungerede som både anklager og dommer, havde, med hjælp fra sognefoged Jens Poulsen, presset Ane til at tilstå, at barnet var hendes. Efter lægens undersøgelse, kom sagen for Højesteret, og både Ane og hendes mor blev frikendt.

Fejøsagen var medvirkende til retsplejereformen i 1919, hvor det nuværende system blev indført. Ved enhver retssag skal der være en anklager, en forsvarer og en dommer, og den anklagede behøver ikke at udtale sig.


Sammenfatning af udviklingen i brug af straf:

Middelalderen: Genoprettelse af fred i samfundet

1500-1600: Styrket statslig regulering

1700-tallet: Reform: Der skal være rationalitet i straf

1800-tallet: Professionalisering og institutionalisering af strafferet

ca. 1900-1919: Reform af retsplejen

Danmark er det land i Skandinavien, der bruger isolationsfængsling mest.

Slægtscafe d. 1. oktober 2026

Foredrag i Slægtsforsknings Cafeen

Torsdag den 1. oktober 2026, kl. 14.30 til 16.30

Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet.

Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkager halvvejs.

Hvor marken husker – slægten fra Mygdal Sogn

Hvad skete der, da Magdalene Therkildsen i 1865 forlod Tolstrup i Uggerby Sogn og flyttede til Krøgholt Mark i nabosognet Mygdal?

Lektor Saliha Marie Fetteh kommer og fortæller om sin tiptipoldemor, som har giftet sig med en husmandsøn. Sammen skaber de sig et liv i en tid, hvor hverdagen på landet var præget af hårdt arbejde, fattigdom, store forandringer og stærke fællesskaber.

Men ”Hvor marken husker” handler om meget mere end én familie.

Gennem fortællingen møder vi også nogle af sognets indbyggere. Drukkenbolte og bønder, fattige husmænd og karismatiske skoleholdere, originaler og mennesker på kanten af samfundet. Og ikke mindst kvinder hvis liv kunne tage en sørgelig og uventet drejning.

Venlig hilsen

Per V. Nielsen, Jens-Peter Fage Madsen og Jan Rasmussen

jebrasmussen@gmail.com Tlf. 20224642 tlf. 27649277 tlf. 20296777

Slægtsforskningscafeen - en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.a

Hjælp Danske Slægtsforskere - udfyld spørgeskema

Hjælp Danske Slægtsforskere med at hjælpe dig.

Hvor går din slægtsforskning i stå? Hvad savner du hjælp til? Og hvad kunne gøre det lettere for dig at komme videre?

Danske Slægtsforskere har brug for din hjælp. Vil du udfylde et spørgeskema, hvor du endda har mulighed for at vinde en præmie?

Danske Slægtsforskere - Hjælp os med at blive bedre

Danske slægtsforskere er taknemmelige for din hjælp.

Spørgeskemaet kan udfyldes frem til og med d. 30. september 2026 kl. 23.45.

PS: Man behøver ikke at være medlem af Danske Slægtsforskere for at udfylde spørgeskemaet.

Referat: Strandinger

STRANDINGER -  SKIBSFORLIS OG MYTER OMKRING Vendsyssels kyster.

Museumsinspektør Jan Hammer Larsen, Nordjyllands Kystmuseum, Bangsbo

Tirsdag d. 8 september 2026
Antal: 48. Forsamlingshuset
Ref. Gunvor Johnsen                                                 

       En stor del Danmarks historie ligger under vand. I sejlskibenes tid var det svært at manøvrere i stormvejr, og da revlerne flyttede sig over tid, og uvejr og nattemørke hindrede udsynet, var faren for forlis stor. Man kunne grundstøde, dvs. sidde fast på en revle langt ud. Det kunne være både godt og skidt. Godt hvis det viste sig, når vejret klarede op, at skibet kunne trækkes fri med mandskab og gods, og skidt når det var for langt fra enhver redningsaktion. Strandede skibet tæt ved stranden, kunne mandskabet måske reddes. Varerne derimod flød rundt lige som dele af skibet, til strandfogedens glæde og bekymring, for det, der retmæssigt tilhørte kongen, kunne også lige så stille forsvinde ind bag gårdenes beskyttende væge. 

     En smart købmand fandt midt i 1800tallet ud af at udruste et større skib, hvormed han kunne sejle ud til de grundstødte og tilbyde at købe varerne for en ”rimelig” pris. Derved blev skibet lettere at række fri, og nogle af værdierne trods alt bevaret. Opgav man fritrækningen, kunne købmanden da også købe hele det delvis ødelagte skib? –Som han så senere fik transporteret til havns, fik repareret og solgt igen.

      Da skibene fik motorer og bedre navigationsudstyr og fyrvæsnet og korttegningen blev bedre, blev der færre strandinger. I dag er der meget få, og det er grundstødninger også. (min bemærkning: under vandet går Skagens Odde 4½ km ud, og som Odden flytter også forlængelsen sig med vind og strøm. Derfor sejler skibene også i dag i sådan en stor bue rundt om Odden, og ikke så sært, at der netop rundt om odde-spidsen er den største koncentration af gamle forlis). I træskibenes tid var fiskerbåde og små fragtskibe lavet af brædder af fyrretræ, som hurtigt går til i saltvand, så selv om vi ved, der var mange forlis, det ved vi nemlig fra de bevarede strandfoged- og politiprotokoller, der opbevares på Bangsbo, så finder vi få rester af dem. Krigsskibe og store handelsskibe derimod var bygget af egetræ, som holder meget længe, og deres materiel, som f.eks. tintallerkener og porcelæn og kanonkugler og kanoner, især dem af bronze, er meget havvandsbestandigt, så det er det, man finder. Moderne skibe derimod forgår hurtigere, da metalskrogene nedbrydes, dvs. mister tykkelse for til sidst helt at kollapse.

      Bangsbo får stadig indrapporteret fund af lokale fritidsdykkere og i forbindelse med kabellægning og bygning af havvindmøller. Det er jo danefæ! For 14 dage siden om beliggenheden af meget flot hollandsk kanon, som museet vil se nærmere på i denne uge. Den er fra Chr.4.s tid. 

       Museet vender selv tilbage med års mellemrum til kendte vrag for at tage undervandsbilleder af tilstanden. Nogle år er vragene dækket af op til 4 m sand, pt. er mange af dem helt sandfri, så det er om af benytte lejligheden. Foredragsholderen viste mange interessante billeder af, hvad man kan se med moderne udstyr ned gen-nem vandet, og hvad dykkere havde været nede at fotografere. Et kuriosum var, at den entreprenante købmand allerede i 1847 havde haft en dykker nede at kigge. Det var en mand med en omvendt spand på hovedet. Han fortalte også om at få historie ud af et enkelt kanonfund. De hollandske skibe havde været i Kbh. for at tilbyde Chr.4. hjælp i en tåbelig tysklandskrig, men han sagde nej tak. På vej hjem måtte de rundt om Skagen, men da hele Jylland var tysk besat, havde tyskerne slukket fyret! Nogle af kanonerne, som man finder, er spanske, men et samarbejde med hollandsk marinarkæologi afslørede, at det ikke var spanske skibe, men at hollænderne købte noget af deres udstyr i Spanien.

     Hvad så med rygterne om Stygge Krumpens falske lys? Af en eller anden mærkelig grund er alle onde handlinger blevet tillagt Stygge, måske pga. hans navn. Det var ikke ham, men en forgænger ved navn Tyge Bisp, som var en virkelig skurk og tyveknægt, men ham har alle glemt.

     I Fastlandstiden, for en 10.000 år siden, var Læsø Rende en fjordmunding ind i fastlandet og Læsø derfor bare et tilfældigt jordstykke. På lavt vand omkring Læsø findes stadig træ og endog gammel skovbund fra de store skove, der dækkede landet dengang.

Slægtscafe 3. september 2026

Foredrag i Slægtsforsknings Cafeen

Torsdag den 3. september 2026, kl. 14.30 til 16.30

Det sker i Det Gamle Rådhus, Hjørring. Indgang ad hovedtrappen på Torvet.

Det er gratis at deltage, og vi byder på en kop kaffe med småkager halvvejs.

Hvordan holder slægtsforskeren styr på sine indsamlede data

Anna Lise Christoffersen vil med udgangspunkt i sin egen slægtsforskning fortælle om, hvorfor og hvordan hun for mange år siden kom i gang med slægtsforskning. Herunder hvordan hun holder styr på sine mange indsamlede data, samt hvilke data hun i skrivende stund mangler at få styr på. Hun vil blandt meget andet komme ind på udfordringer og muligheder ved søgning i blandt andet kirkebøger, folketællinger og skrifter. Endelig vil Anna Lise gøre rede for hvilke andre kilder, hun har gjort brug af ved forskning i sin families historie. Det vi kan glæde os til er en spændende eftermiddag med fokus på metode.

Venlig hilsen

Per V. Nielsen, Jens-Peter Fage Madsen og Jan Rasmussen

jebrasmussen@gmail.com Tlf. 20224642 tlf. 27649277 tlf. 20296777

Slægtsforskningscafeen - en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.

Program 2. halvår 2026

Program for 2. halvår 2026

Tirsdag den 8. september

Jan Hammer, Museumsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum - afd. Bangsbo: Strandinger – skibsforlis og myter omkring Vendsyssels kyster. (FU)

Vendsyssels kyst har gennem historien virket som et filter på søfartshistorien, hvori der ligger store mængder oplysninger gemt. Mange skibe er forlist på kysterne, og ligger som små tidskapsler, der fortæller hver deres unikke og drabelige historie, ofte med tragisk udgang med mange druknede søfolk som følge af forliset. Antallet af skibsforlis omkring Vendsyssel har vi ikke styr på – men vi kan gætte på et par tusinde de seneste 1000 år. Der ligger stadig spor på havbunden efter mange af disse forlis, som fortæller om et stykke dagligdag, som får sit endeligt på havbunden. Foredraget vil belyse nogle af de største forlis. Historien omkring og mange de myter, som er opstået gennem tiden. Lokkede man virkelig skibene ind på stranden for at plyndre dem? Var Børglumbispen virkelig så styg, som hans eftermæle er…   

Tirsdag 13. oktober: 
Anne Katrine Holm Pedersen: Kriminalitet og straf – fra middelalder til retsplejereform i 1919 (FU)
Tag med til en spændende foredragsaften, når vi dykker ned i noget af det kildemateriale, der beretter om lov- og normbryderne i Danmark, og hvordan de blev forsøgt kontrolleret tilbage fra middelalderen og frem til retsplejereformen af 1919. I dette foredrag præsenteres nogle af de mennesker, der af den ene eller anden årsag kom på kant med loven, og der rejses spørgsmål om, hvem de var forinden deres kriminelle gerning, hvilken form for kriminalitet de begik, og hvad straffen var herfor. Foredraget belyser også de begivenheder og ideologiske strømninger, der formede det danske retssamfund. Hvilken betydning fik Reformationen? Hvorfor oprettedes de første fængsler, og hvilke idealer banede vej for isolationsfængslet Vridsløselille i 1859 - siden udødeliggjort af Egon Olsen i Olsenbanden-filmene. Foredraget holdes af Anne Katrine Holm Pedersen, Ph.D. studerende ved Stockholm Universitet i Sverige. Hun forsker i sammenhængen mellem klima og kriminalitet med særlig orientering mod vinterperioder i svenske byer i perioden ca. 1400-1660.

Tirsdag den 20. oktober
Samarbejdsaften 

Vi udveksler erfaringer fra det sidste års arbejde med slægtshistorie.

Tirsdag den 17. november
Poul Duedahl: Minutmillionærer

Gullaschgrever og børsbaroner. Storsvindlere, spritsmuglere og stjernespioner. Mens det store drama udspillede sig på Første Verdenskrigs slagmarker, flød strømme af guld ind over grænserne til det neutrale Danmark. Med et blev Københavns gader fulde af initiativrige, hensynsløse og risikovillige spekulanter, som solgte fordærvet mad til tyskerne og spillede sig til svimlende formuer på Børsen. Fortjenesterne soldede de op på store strandvejsvillaer og smarte sportsvogne og på kunstværker, juveler og pelsværk. De førte sig frem i nattelivet, indtog byens fineste restaurationer og lod sig barbere i champagneskum og klippede flere centimeter af kjolelængden og kønsmoralen. Den løsslupne og støjende livsstil bevægede en kendt borgerfrue til at skrive en guidebog om takt og tone og regeringen til at skabe en stat med en mere ligelig fordeling af goderne. Da krigen sluttede, brast den gyldne boble, og alligevel fortsatte den ekstravagante livsstil – og de nyrige satte gang i de brølende 1920’ere med fest, fart og frisind. Men til sidst slap pengebeholdningerne op, og de forsvandt igen som dug for solen. Nogle ved egen hånd, og andre ind bag landets fængselsporte eller ud af riget på en enkeltbillet. Foredraget går i fodsporene på krigsspekulationens centrale skikkelser. Opsøger deres tilholdssteder, optrevler deres netværk og afdækker deres lyssky affærer – og tager deltagerne med på rundtur i en by præget af morfinsprøjter, revolverdramaer og spillebuler.

Foredragsholderen er Poul Duedahl. Han er professor i historie på Aalborg Universitet. Foredraget, der er arrangeret sammen med Hjørring Bibliotekerne, finder sted på Hjørring Bibliotek kl. 19.00

Tirsdag den 8. december
Ivan Kondrup: Ejendomshistorie (FU)

Når man som slægtsforsker når tilbage i 1700 årene, begynder kildemængden at tynde ud og udfordringerne med at finde slægten bliver større. I tiden før de første folketællinger, hvor der også er mange huller i rækkerne af kirkebøger, bliver ejendomshistoriske kilder vigtige og ofte eneste mulighed, hvor man med god sikkerhed kan følge sin slægt. Med baggrund i min forskning i Støvring og Nørhald herreder deles mere end 40 års erfaringer med at lave ejendomshistorie i slægtshistorisk perspektiv. Med udgangspunkt i matriklen 1688 følges gårde og huse, med skiftende fæstere og ejere, så langt tilbage i tiden som muligt og frem til perioden med de første folketællinger.

Kilderne bliver præsenteret og der gives eksempler på, hvordan de anvendes. Der gives ligeledes eksempler på, hvordan ejendomshistorie kan formidles og bruges af slægtsforskeren i jagten på aner. Eksemplerne, som alle er fra sognene i de to østjyske herreder, kan bruges som inspiration til søgning af tilsvarende kilder andre steder.

Alle møder (med undtagelse af 17. november) foregår i Forsamlingsbygningen, Østergade 9, Hjørring kl. 19.00. der kan i pausen købes brød og øl/vand for 25 kr.


ØVRIGE AKTIVITETER

Slægtsforskningscafé

Slægtsforskningscafé afholdes den første torsdag i måneden på datoerne 3/9, 1/10, 5/11 og 3/12 kl. 14.30 - ca. 16 i det gamle rådhus med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen og lokalhistorien. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til jebrasmussen@gmail.com .

Workshop for slægtsforskere

Workshop for slægtsforskere afholdes anden og fjerde tirsdag i måneden på datoerne 25/8, 8/9, 22/9, 13/10, 27/10, 10/11, 24/11, 8/12, 22/12 kl. 9-12 på Historisk Arkiv, Hjørring. Udveksling af erfaringer, gensidig hjælp og støtte i et uformelt socialt samvær over en kop kaffe om arbejdet med slægtsforskningen og programmet Legacy. Kontaktadresser: kc@teka.dk eller gerda@logy.dk

Gotisk skriftlæsning 

Gotisk skriftlæsning afholdes anden lørdag i måneden på datoerne 12/9, 10/10, 14/11 og 12/12 kl. 9.30-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til skovgaardneel@gmail.com .

Samarbejde med Museumsforeningen

Slægtshistorisk Forenings medlemmer har adgang til arrangementer i Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum til samme reducerede pris som Museumsforeningens medlemmer. Medlemmer af Museumsforeningen har adgang til Slægtshistorisk Forenings arrangementer til en pris på kun 75. kr. Se henvisninger på vores hjemmeside.

OM FORENINGEN

Hjemmeside: www.slfhj.dk

Kontingent: 175 kr. årligt

FU - Foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet

Bestyrelse

Jan Rasmussen, Stensgårdsvej 45, Hjørring, tlf. 20296777. E: jebrasmussen@gmail.com 
Gunvor Johnsen, Bispetorv 13,8.3. Hjørring, tlf. 25361021. E: gunvor.johnsen@gmail.com
Lise Surland, Westbanke 18, Skagen, tlf. 21753259. E: lisesurland@gmail.com
Kathe Larsen, Karolinesvej 7A, Hjørring, tlf. 24489079, E: kathe_larsen@yahoo.dk
Jens-Peter Fage, Oslovej 18, Hjørring, tlf. 27649277. E: jens-peter@has.dk
Webmaster: Bestyrelsesmedlem Kathe Larsen

Referat: Sommerudflugt 2026

Sommerudflugt til Ane Maries Hus i Vrensted

Tirsdag d. 26. maj 2026
Antal deltagere:37
Referent: Lise Surland

Ved ankomsten blev vi modtaget af to sande ildsjæle, Rikke Egebak Vestervig og Christa Nolde, som med stor entusiasme førte os gennem husets historie og de fremtidige planer med det.

Huset er bygget af sagfører Anders Olesen efter tegning ag arkitekt V. J. Mørk-Hansen. Anders Olesens forældre var fæstebønder. Anders var den ældste af 13 børn, men alligevel lykkedes det ham at blive jurist i 1877 og sagfører i Nørresundby. 

Han byggede huset til sin mor, Ane Marie, men inden det i 1914 stod færdigt, var hun død, så i stedet blev det en stiftelse til minde om hende. Stiftelsen indeholdt 4 komplette lejligheder med gratis bolig for livstid inkl. lys, tørv og brænde. De blev tildelt 4 værdigt trængende enlige kvinder – ugifte eller enker med eller uden børn. Det var dog et krav, at de kunne klare sig selv. Stiftelsen var i princippet et af landets første alderdomshjem.

Stiftelsen fungerede som bolig for kvinder indtil 1983, hvor huset blev overtaget af Hjørring kommune, der brugte den til børnehave. For få år siden blev huset overtaget af støtteforeningen, som nu er i gang med en grundig restaurering. Den røde stue er det eneste rum, der skal møbleres som på Ane Maries tid. De øvrige rum skal bruges til foredrag og forskellige kreative aktiviteter. Restaureringen sinkes gang på gang af krav fra myndighederne, som f. eks. kræver brandsikring af Anders Olesens stue, der er beklædt med meget træ. Her må de originale træpaneler tages ned og senere sættes på plads igen.

Det kunne være spændende at gense huset, når man er længere fremme eller måske færdig med at restaurere det, og man måske har fundet nogle oplysninger om de kvinder, der har boet i Ane Maries hus.

En spændende aften sluttede med den medbragte kaffe og Jans dejlige udflugts-kringle.